Kompakt kodebase giver mange fordele
I udviklingen af CitOmni-platformen har vi gjort en særlig indsats for at optimere kodebasen med to primære mål for øje:
- Hurtig afvikling af websider.
- Minimalt ressourceforbrug fra serveren.
Den kompakte kodebase og optimerede teknologi
En bruger gider ikke vente på websider. Du vil have et website, der er god til at håndtere spidsbelastning. Sammen vil vi gerne gøre vores bedste for miljøet.
Derfor har vi haft skarpt fokus på at hyperoptimere CitOmni platformens grundlæggende kodebase, så den er så kompakt som muligt. Jo færre programfiler serveren skal åbne og jo færre linjer kode serveren skal læse, jo mindre ressourcer skal den selvsagt bruge på at afvikle en kommando eller levere en sidevisning. Desuden har vi sørget for at implementere avancerede frontend-teknikker i standard sideskabelonerne som komprimering af CSS og JavaScript-filer, samt også hér optimeret hver eneste serveranmodning.
Bedre brugeroplevelse
Hurtig afvikling af websider er afgørende, da ingen brugere gider vente på at indlæse websider. Den optimerede og kompakte kodebase sikrer, at CitOmni kan eksekvere kommandoer og levere sidevisninger lynhurtigt, hvilket øger brugertilfredsheden og dermed typisk også reducerer afvisningsraten.
Bedre håndtering af spidsbelastning
Det er desværre et generelt tema for mange website-platforme, at de har tendens til at bukke under for presset i perioder med spidsbelastninger på trafikmængden. Den hyperoptimerede CitOmni-platform kan bedre håndtere store trafikmængder i spidsbelastningsperioder, da serveren ikke behøver at bruge så mange ressourcer pr. bruger. Dette øger stabiliteten og pålideligheden af vores tjeneste, hvilket er afgørende for vores kunder.
Med CitOmnis kompakte kodebase, der er udviklet med skarpt fokus på optimering, kan din server simpelthen nøjes med at bruge meget færre ressourcer på hver kommando. Dels er platformen udviklet med et skarpt øje på at vælge de mindst ressourcekrævende teknikker og dels har udviklingsarbejdet haft fokus på hele tiden at rydde op i kodebasen, så der er så lidt overflødig kode for serveren at læse som overhovedet muligt. Derfor giver CitOmni din server mulighed for at klare mange flere kommandoer fra mange flere samtidige brugere, men med de samme serverressourcer. Dermed kan serveren meget bedre håndtere de store trafikmængder, når dit website afvikles på CitOmni-platformen - så du minimerer risikoen for nedetid og dårlige brugeroplevelser.
Bedre for miljøet
At serveren kan nøjes med at bruge færre ressourcer for at eksekvere den samme mængde kommandoer giver også en betydelig fordel for miljøet, da en mere effektiv udnyttelse af serverressourcerne resulterer i mindre energiforbrug og dermed lavere CO2-udledning.
Vores dedikation til at optimere kodebasen i CitOmni-platformen er ikke kun et udtryk for teknisk ekspertise, men også vores forpligtelse til at levere enestående ydelser til vores brugere og samtidig minimere vores økologiske fodspor. Vi fortsætter med at stræbe efter teknologisk fremragende løsninger, der gavner både brugerne og vores fælles planet.